Personvogn

§ 12. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 24, stk. 2.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 24, stk. 2.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).